Det var helt vidunderligt at kunne ride en lang tur i dag, i det skønne solskin og i den fantastiske natur omkring Mossø. Ja hvis du følger mig på Facebook så har du set masser af billeder hvor jeg rider den tur og nyder den, så hvorfor dette helt indlæg omkring det ?
Fordi mandag d.2 september imens at jeg rider på ridebanen så bliver Kasper bidt af et arrigt insekt og han sætter af og laver 4 voldsomme bukkespring. Noget han aldrig har gjort og egentlig ikke har kunnet, han er meget stor så der er altså smæk på når han reagere så voldsomt, hvilket også resultere i at jeg flyver af ( det svare til fald i fart fra 2 meter) og lander på lænden med en sten lige imellem iskias nerven og halebenet.
Jeg blev dagens hest på Horsens sygehus, det kalder de det, der kommer en ind hver dag, som er komme til skade i forbindelse med en hest. Efter mange timers venten blev jeg røntgen fotograferet og intet brækket, jubii men for filan da hvor havde jeg slået mig. Jeg kunne ikke gå, så stor tak til min kæreste Lucasz.
MEN nu er jeg vant til at SE på det som sker i mit liv på en anden måde. Lige der hvor stenen ramte havde jeg haft ondt i nogle dage før, hvor jeg havde øffet til Lucasz at det var vildt irriterende som det gjorde ondt lige der. Healing hjalp lidt men battede ikke rigtig noget. Da jeg nu var lagt ned så havde jeg jo rigeligt med tid til at gå i dybden med hvad det lige var som , så gerne ville have min opmærksomhed. Allerede da det lige var sket, blev jeg vildt ked af det uden at det egentlig havde noget med, det skete at gøre og efterfølgende så græd jeg bare lige pludselig uhæmmet ( og jeg har lært at græde, give slip og lade det komme ud, det er det mest forløsende).
Da jeg følte for det ville jeg i sadlen igen, jeg var ikke bange for det med hensyn til Kasper da han havde den vildeste dårlige samvittighed over at det var gået sådan ud over mig, han havde jo bare reageret. Det skar mig i hjertet at se hans frustration i øjnene og vores tætte forbindelse var brudt i nogle dage, hvor han støttede sig til Lucasz. Der hyggede vi i ridehuset så han blive rørt og vi fik genskabt den tætte kontakt. Det var først da en elev tog kontakt med ham at jeg fik at vide hvad der egentlig var sket.
Det gik frem af nogle gange men så gik det vildt tilbage og jeg havde så ondt at jeg måtte hoppe af igen, dybt frustreret og ked af det. Hvad fanden er det som skal gøre så forbandet ondt??? SÅ gik der helt hul på bylden “LIVET GØR ONDT” og alt imens jeg lod ”betændelsen” flyde ud kunne jeg se det fulde billede. Det fulde billede af den smerte som havde sat sig som en ”byld” i min krop. En komprimeret smerte som var startet med at jeg som barn var glad og fri så slog min far. Kobling livet gør ondt. Billeder af flere situationer hvor jeg er under 6 år dukker op i mit sind, billeder hvor jeg er glad, mig selv og fri, flyvende i min leg som jeg vil dele, så slår min far mig hårdt ( første gang er jeg 4 år bliver min kæbe slået skæv og bliver først rettet tilbage for 2 år siden da jeg laver oprydning i rod chakra, det er en anden historie 😊) Det ryster mig i min grundvold og mit psykologiske barn laver en kobling i sindet. Den kobling siger at træder jeg helt igennem som mig så er det forbundet med smerte, livet gør ondt. Det handler ikke om at placere skyld i en historie men om at Se det fulde billede så jeg kan tage ansvar for mine koblinger som medføre begrænsninger i min opfattelse af mig selv og mit liv. Det handler ikke om hvad min fader gjorde men om mine koblinger i sindet omkring det, for det er det, som stadig styre mig, ikke hvad han gjorde. I virkeligheden eksisterer skyld ikke, der sker det som der gør, folk gør det de gør. Det er vores tanker og koblinger som holder os fast i smerte. Smerten bliver ikke forløst før vi tilgiver og tager projektionen af skyld tilbage samt erkender koblingen og slipper den.
Især i de sidste 2 år har jeg har svært ved at træde ordentligt igennem på mit højre ben, både når jeg gik og når jeg red. For dig som kender mig så har du sikkert lagt mærke til at min gang ikke var lige. Når jeg var ude og ride, skulle jeg hele tiden være opmærksom på at rette mit højre ben ud og hælen ned fordi det krøb op. Et rigtig godt billede på hvordan at jeg har levet mit liv, især efter at jeg blive selvstændig og lever at være mig som jeg er. Mit arbejde og min spidskompetence med clairvoyance, dyrene, healing og psykologien sammen er det mest naturlige for mig. Jeg har flere gange sat det hele i bevægelse ved, at ville gå den vej som min sjæl kalder på og så har jeg trukket lidt i håndbremsen for, at være der 100 % havde jeg forbundet med smerte, med at livet gør ondt.
Hele denne omgang har været så smertefuld fysisk og kostet en del smertestillende men jeg ville ikke være det foruden. Jeg vil ikke være foruden at kunne træde igennem en smerte og forløse barriere i mit sind, hvilket vil medføre at jeg tør være mit fulde sande jeg. En evig sol skinner i mit sind, min krop er ved at heales og jeg kan mærke friheden, glæden og legebarnet fornyet og styrket til at træde igennem.
Vores koblinger og følelser som ikke er blevet accepteret, sætter sig i vores sind og i kroppen. Vi tror ubevidst at vi kan gemme os for vores eget lys, kærligheden i kroppen og identificeret os med både smerter, krop og følelser. Vi har en krop, vi har følelser, vi har smerter, MEN det er ikke vores identitet.
Vores identitet er strømmen, energien som får kroppen til at være levende lige som en lampe der kun kan lyse når der er sat strøm til. Så er vi ånden som får kroppen til at kunne bevæge sig. Derfor kan den også heale sig selv under det rette tankesystem og de rette omstændigheder.
Jeg håber at du kan bruge min deling til at være åben over for at SE tilbagelænet et andet helheds billede at det som smerter i dit liv, gå ind i det vær nysgerrig, erkend og slip.
I Kærlighed
Luna Glavind
