Vi kan ikke gå igennem livet uden konflikt. Enten er der konflikt i os selv eller imellem vores relationer. Det starter allerede som foster hvor vi bliver påvirket af hvordan mor har det og far har det og hvordan de har det sammen. Det gælder også vores relation til vores søskende. Vores opfattelse af vores forælder og os selv i den relation styre vores opfattelse i andre relationer igennem livet hvis vi ikke kigger dybere på hvad det hele har betydet for os, hvad har vi fået det til at betyde om os selv. Når vi har ligget dybere på det så kommer tilgivelse fasen. Tilgivelse handler ikke om hvad dine forældre har gjort forkert, men om at trække dommen tilbage. Den dom automatisk følger med når vi vurderer noget rigtig eller forkert. Tilgivelse er en proces og handler mere om hvad vi har fået det til at betyde for os selv og tilgive det ned hvad der er gjort. At have fokus på hvad der er gjort og sagt, gør det virkeligt lige nu selvom det er en historie som intet har med nuet at gør. Det fastholder samtidig offerrollen som hindrer os i at se klart. Vi bærer denne konflikt i os igennem livet os ser den i andre, vi projektere den over på vores andre relationer og så kan det være nemt at se dem som problemet hvilket de jo ikke er, da det er en projektion. Derfor er selverkendelse et meget vigtigt redskab, selv om det kan gøre nas, det er vejen til frihed. Det er jo en selv som vælger at dømme at en anden er årsag til man bliver irriteret, vred, frustreret, såret, ked af det osv.
Det er de færreste som dybfølt kan sige at de bare elsker deres forældre uden et MEN og er der kommet egne børn så er det det samme. Så kan vi vælge at dunke os selv oven i hovedet for at skulle være bedre eller give dem skylden for at vi har det dårligt fordi de ikke gør som vi vil have de skal gøre og sige.
Livet hat den mening vi giver den ud fra de regler vi har lavet om os selv og livet, nogle er også direkte downloadet fra forældre og har gået igen igennem generationer. F.eks. så havde jeg en ” at jeg ikke ville være til besvær” og den blev til besvær for mig i mit frie liv og da jeg spottede den og gik i dybden kunne jeg genkende den hos min mor og min mormor og den er sikkert gået igen igennem mange generationer. Jeg har afleveret den tilbage hvor den kom fra, den er ikke min for den hindre mig i at udføre min livsopgave samtidig med at det at ære til besvær er jo en vurdering som vil være forskelligt for enhver og jo ikke bruges til noget konstruktivt.
Da vi ikke kommer til verden som rene uskyldige væsner men med et fuldt udviklet ego med en personlighed, som opfatter og vurdere alt omkring os vil vi være fyldt med regler, begrænsninger og overbevisninger inden vi når 6-årsalderen. Det er et spindelvæv som bare bliver større og større igennem livet da de bliver bygget på og forstærket igennem mod regler når vi ikke vil være styret af de andre regler, men ikke har ophævet de gamle. Mange vil sidde og tænke ”jamen jeg var så fri og umiddelbar som barn, en rigtig Emil eller Pippi eller den mere nervøse fornuftige type Annika” men det er tilbageblikket som kan bevidstgøre om hvor meget spindelvævet strammer.
Det kan være svært at se når vi står i en konflikt over for en chef, en kollega, en veninde, kæreste at det er en situation fra barnsben som genudspiller sig. MEN de fleste kender nok det at være træt af havne i det samme tankespind og samme konflikt. Det er der samme bare med andre personer. Det vi fortalte os selv første gang vi stod i den situation som var ubehagelig med forældre og evt. søskende vil gentage sig indtil at vi vælger noget andet. Derfor må vi være nysgerrig på alle de historier vi har fortalt og selv og stille ? ved om det egentlig er sandt, om det er noget vi kan bruge til noget andet end at fastholde os i ubehageligheder. Disse historier, regler og overbevisninger går ikke væk af sig selv, de køre en tur rundt på båndet som en gang running sushi og bliver mere og mere ildelugtende når vi ikke tager den. Da det er vejen til frihed, hvorfor så ikke træne sindet, vores ubevidste som en muskel til at tage den med det samme? Eller i hvert fald inden den lugter.
Det giver plads til at dig selv at kende inde bagved, dig som venter på at springe ud og leve livet som den du er og ikke fastholdt i noget som i nuet ikke er virkeligt.
Det er et emne som har fyldt meget hos mig i mit arbejde både med mig selv og mine elever og kunder, også igennem dyrene. Derfor har jeg besluttet at køre en del workshops hvor det er muligt at blive mere bevidst om at blive mere dig selv som den du er og ikke den du tror du skal være.
Jeg har afholdt en workshop som gik forrygende og den næste kan du være med til hos Bymakers i Skanderborg som du kan læse mere om og evt. tilmelde dig HER hvor jeg håber at se dig.
I kærlighed
Luna glavind
