Det som familie er skabt til :
Jeg har her i sommerferien haft besøg af min mor og søster, hvilket altid giver anledning til at se de mønstre og ideer om mig selv, som jeg lavede som barn.
Det som jeg vil dele her, som blev meget tydelig gjort, er den konkurrence som foregår imellem familier. Konkurrencen om at være den bedste, den som ved bedst, ved mest, den som er stærkest, den som er den dygtigste osv.
Det blev meget tydeligt for mig ,hvordan jeg selv voksede op i et miljø som var præget af netop dette og den vildt ubehagelige følelse af ingen værdig at have fordi jeg var den yngste, fordi at jeg skulle høre på at jeg var dum, fordi at der var en general manglende tillid til at kunne gøre noget rigtigt, godt nok.
Det kan virke sørgeligt når forældre synes at de skal konkurrer med deres børn men det er bare et at de kendetegn på, at det at være voksen intet har med alder at gøre. At være voksen er at tage det fulde ansvar for sig selv og sine opfattelser samt projektioner.
Jeg har lyttet og observeret rigtig meget her i sommer ,da det er der, jeg kan se hvad det er som i virkeligheden foregår, indrømmet der er også røget et ekstra glas kold rose vin ned 😉
Det er ikke altid, at egoet vil lægge sig ned og tage ansvaret tilbage og se klart. Det er meget vigtigt at lade følelser være følelser. Ingen følelser er forkerte (det er at gøre dem virkelige) observer dem og lad dem være, det er ikke dig! Husk kærligheden og latteren af det hele, det var det som du glemte som barn, egoet.
Forskellen på inspiration og usund konkurrence er, at inspiration vækker lyst og energi til at følge sin egen sjæl/spirit. Usund konkurrence indeholder følelser af at ville have værdi, være ønsket, få anerkendelse, kærlighed og være en del af fællesskabet.
Hvis du ikke er opmærksom på dette, så vil det styre dig i alle dine relationer og i dit arbejdsliv. Det kan være en pæl igennem et kæreste forhold, der skaber mange konflikter. Det er også det som de fleste konflikter søskende imellem handler om. Jeg delte med Lucasz, min kæreste, mine indsigter inden dette, indlæg. Han kunne helt klart se på min adfærd hvordan at det styrede mig inden jeg gav slip, han kunne tydeligt se min mor i min adfærd (hvilket jeg også selv kunne da jeg blev klar i synet igen 😀 ) Nu er den healet og dermed væk.
Vi har 2 indre børn, det psykologiske og det spirituelle.
Det psykologiske,( også kaldet egoet) er det som opfatter og dømmer, vurdere at noget burde være anderledes end det er lige nu, da det bliver bange og ked af det. Det er det psykologiske barn som må gøre op med ødipuskomplekset. Det er det indre barn som der tales så meget om som har oplevet, sorg, svigt, vold, overgreb, misforståelse, uretfærdighed. Det er opbygget af ideen om skyld, noget at pege fingre ad. Det er den del som oplever at vi lever tusinder af liv, inkarnationer. Det spirituelle barn har et liv i konstant evig kontakt med sin essens, Gud. Det kan arbejde med sig selv og blive klogere og sundere i den det er men kun ved hjælp af at inddrage det spirituelle barn, hvilket også er derfor at mange børn har oplevelser af at se lysvæsner, afdøde, usynlige venner osv.
Det spirituelle barn er Guds glade frie barn som ved at det ikke er en krop, men har en til kommunikation. Det har ingen begrænsninger, det er den reneste pure kærlighed, lys og styrke. Det er også det som vi kalder ånd, jeg synes bare bedre om den anden beskrivelse for jeg kan identificere mig med det barn. Det ved, at alt er godt, at livet er en legeplads for at acceptere at det er sådan at det er.
Problemerne starter når det er det psykologiske barn som får styringen af opfattelsen, for det vil have at verden skal være anderledes, for at det kan være glad og tryg. Det spirituelle barn ved at glæde og tryghed er i lyset og kærligheden, i det som det er skabt i.
Om vi er baby i mors mave eller 78 år har vi hele tiden dette valg, hvilket barn skal styre vores liv. Det ene laver projektioner som vi er nødt til at se igen og igen indtil vi vælger at se med det spirituelle barn, SE med kærligheden som healer og skinner igennem alt mørke.
Da jeg sendte min mor afsted på toget, havde jeg trukket alt af mit tilbage og takket hende for at spille den rolle for mig, så jeg kan vælge at se med kærlighed. Min søster og jeg havde nogle vidunderlige dage hvor vi bare nød at være sammen i glæde, hvilket automatisk healer vores relation.
I virkeligheden er der ingen adskillelse men vores tildeling af roller til os selv og dem omkring os fra starten skaber mere adskillelse, hvilket får os væk fra vores essens, det spirituelle barn.
Jeg håber at dette indlæg giver dig stof til at ville se tingene på en ny måde og heale dine relationer.
Vil du lære mere og gå i dybden med dig selv, kan du melde dig til et 3 mdr. forløb med intensiv træning af dit sind. Se mere HER
Du kan også booke enkelt sessioner som dit eget forløb.
I kærlighed
Lunna Glavind
